Terapeuten

OM TERAPEUTEN

Mit liv som perfektionist havde ført megen anerkendelse, succes og mange spændende oplevelser med sig - i skole/universitet, sportsverdenen, karrieremæssigt, i alverdens bestyrelser, frivillige arbejdsposter. Men det var også et hårdt liv. Måske kan du genkende det:

Lige så snart jeg havde indfriet krav og opgaver, var nye allerede sat. Jeg kunne jo altid lige læse lidt mere, lige tage 100 mavebøjninger mere, lige bage flere kager til skolefesten, lige blive lidt tyndere, lige ...... . En følelse af aldrig helt at have gjort nok.

Var resultatet ikke perfekt, oplevede jeg det som at "falde i værdi". På den måde fyldte andres vurdering af min præstation meget (i topsport elsker fans dig, når du vinder og ænser dig ikke, når du taber), og kritik kunne nærmest slå mig helt ud. Jeg tænkte i alt-eller-intet: Succes eller fiasko. Der var ingen mellemvej. Og det er et hårdt liv! Set i lyset af at jeg fik mand, mange børn, et gammelt hus, meget travlt i mit arbejdsliv og livet også havde budt på to tunge traumer, sorg og tab blev det samtidig svært for mig at prioritere. Lyder næsten som en typisk stress diagnose eller?

Jeg fulgte en indre kultur om at blive ved og ved, også selv om min krop og mit sind alt for længe havde kørt i overdrive. ”Jeg var ikke den, der gav op” og desuden virkede tanken om at slippe helt urealistisk – ”Jeg havde jo ansvar og pligter”. "Børn og budget". En dag sørgede min ryg for, at jeg stoppede. Jeg fik den ene prolaps efter den anden på flere forskellige segmenter og var liggende i et år - på morfin og masser af anden smertehæmmende medicin. Blev opereret i ryggen, hvilket blot medførte en yderligere forværring.


Derefter fulgte masser af traditionel genoptræning, nedsat førlighed, kroniske smerter, grumme lægediagnoser og prognoser, som førte til depression, angst, stress og ikke mindst endnu mere medicin - antidepressivt, angstnedsættende, stesolid. Min mave sagde stop, kvalme i et år, ekstremt vægttab, et hav af undersøgelser og indlæggelser og lige meget hjalp det.

Jeg lå der forvandlet til et menneske, jeg ikke kunne genkende, først på diagnosejagt i egen krop og dernæst uden håb om forandring. Alle de ressourcer i mig, som jeg tidligere kendte fra mit liv som topatlet, karrierekvinde, mor var som opslugt af et sort hul. Den behandling jeg fik, som jo havde til hensigt at hjælpe mig og som var den eneste til rådighed i systemet, havde ingen positiv virkning - nærmest tværtimod. Og selv om psykofarmikaen satte mig i en tilstand af konstant apati, var der alligevel noget dybt indeni mig, som ikke var bedøvet og som ikke stemte overens med de diagnoser jeg fik vedhæftet. A missing link! Denne tilstand stod på i 3 år. Da jeg fik den endegyldige lægedom om, at min eneste mulighed var at "lære at leve med mine mange smerter", være på medicin resten af livet og komme på førtidspension, tænkte jeg for første gang "hvor i hele hule h......  ved de, at det er sådan for mig?"


Mit møde med Body SDS fandt sted for 6 år siden. Inden behandlingen var jeg nervøs, fordi jeg havde hørt, at den kunne være hård. Og det var den! Det var overvældende, da terapeuten brød igennem nogle af de spændinger, som min krop havde forskanset sig bag. Al den tiltagende støj, som i efterhånden lang tid havde overdøvet mine ressourcer. Men for første gang oplevede jeg, at et andet menneske ved at gå gennem min krop kunne give mig et spejl og et udtryk for lige præcis den tilstand, som jeg var havnet i fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Den forbindelse jeg dybt indeni havde savnet så længe! Det var forløsende - som at komme hjem!


Og lige så vigtigt gav Body SDS tilgangen mig en mulighed for ved hjælp af blandt andet behandlinger med samtale, træning og kost stille og roligt selv at navigere mig ud af de kroniske smerter og psykisk håbløshed og ind til de ressourcer, som jeg jo vidste havde været der hele tiden – bare godt gemt.¨The missing link¨ var for mig at inddrage psyken i den kropslige behandling via terapeutens indføling.


I dag har jeg et stærkt og dynamisk samarbejde med min ryg, med hele min krop - helt uden kroniske smerter. Medicinen er for længst smidt ud! Gennem en lang rejse påskønner jeg nu at lytte blidt til kroppen og ofte undres. I stedet for at diktere, lukke af og diktere.  Så ja det, jeg var blevet fortalt ikke var muligt, er muligt.


Lige meget, hvad du udfordres af, kan du altid gøre noget. Body SDS er et godt bud.